Specialist Developer
Møder du Allan ved kaffemaskinen, kan du med fordel udnytte hans store viden om vin og få inspiration til at sætte prikken over i’et på weekendens menu, han er nemlig uddannet sommelier.
Hvis du vil have en seriøs og dygtig udvikler med til at udvikle dit næste IT-produkt, skal du lægge billet ind på Allan. Med en kombination af solid teoretisk viden og stor praktisk erfaring besidder Allan stærke kompetencer som softwareudvikler, og han tager ansvar for både eget arbejde og det, teamet leverer.
Allan lægger vægt på tæt samarbejde med åben og ærlig kommunikationen omkring fremdrift og implementering, så eventuelle afvigelser imødekommes og afstemmes hurtigst muligt.
Som tidligere underviser og rådgiver har Allan formidlingsevnerne i orden, hvilket vil komme din virksomhed til gode, når I i fællesskab skal styre processen og implementeringen af jeres næste produkt.
Capacit finder spændende opgaver, der er passende til mit skillset, hvilket giver stor værdi for både kunderne og mig selv. Og sammen med dygtige kollegaer giver dette en lærerig, afvekslende, og sjov hverdag.
Allan har 15 års erfaring som udvikler og har en bachelor i Datalogi, som han løbende har bygget ovenpå med en lang række kurser og relevante certificeringer – herunder Scrum Master + Product Owner og Microsoft Certified Professional, samt en række Azure-certificeringer.
Han har en velfunderet indsigt i Microsoft Azure-platformen og har fx arbejdet med automatiske tests, Continuous Integration/Deployment, DevOps, og implementering af REST API og andre back-end services.
Allan er særligt specialiseret i softwareudvikling med fokus på OOA, OOD, implementering og Test/QA baseret på test- og model-driven principper, og så har han indgående erfaring på .Net-platformen. Han har fokuseret på udvikling af database-centriske systemer eksponeret via en omfattende web-grænseflade, hvor han har arbejdet i alle lagene fra frontend til backend.
Allan har i de senere år arbejdet meget med frontend og single page application frameworks, såsom Angular, Vue og React, som er tilknyttet cloud-baserede API’er og databaser som Azure Cosmos, Azure Mssql, Azure Functions m.m.